Det er ikke nemt at smile til verden med grimme tænder
Af Selma Hildebrand Frederiksen og Stine Kærgaard Nissen
23.09.20
“Det er jo ikke fordi, jeg er bange for nåle. Jeg skal bare ikke have dem i munden.”
Julie skal stikkes. Hun er heroinmisbruger, og i dag ligger hun i tandlægestolen hos Tandrødderne i Ballerup, fordi hun skal have lavet et hul og en rodbehandling.
Julie er iklædt et militær-tracksuit. Under en hagesmæk af lyserødt papir afsløres hendes bare mave, hvor en navlepiercing glimter. Den bevæger sig op og ned, når Julie griner.
Hun skal bedøves og beder om en hånd at holde i. Den frivillige klinikassistent rækker hende en.
“Julie, fem år,” griner Julie.
Man kan godt få brug for en hånd, anerkender klinikassistenten. Den blå handske knytter om Julies hærdede hænder. Da tandlægen stikker Julie i tandkødet, klemmer hendes hånd strammere om klinikassistentens.
For tiden går Julie i misbrugsbehandling hos Valmuen, hvor hun får udleveret det kemiske stof diacetylmorfin to gange dagligt. Det er tredje gang, hun ligger i tandlægestolen i Ballerup. Det er et stort projekt at få tænderne i stand, for Julie havde kun fire tænder uden huller, da hun startede behandlingen hos Tandrødderne.
Julie er butiksuddannet, og derfor er det vigtigt for hende at have et pænt tandsæt, så hun kan give folk et smil med på vejen, når hun står bag kassen. For tiden er Julie uden arbejde, men hun håber at kunne starte i arbejde igen til sommer.
“Jeg er generelt en meget smilende person, men når det ikke spiller med tænderne, så har man ikke lyst til at gå ned ad gaden med det brede smil på, vel?”
Julie havde ikke engang prøvet at ryge hash, da hun for første gang røg heroin til en fest. Det blev starten på et misbrug og en livsstil, der ødelagde hendes tænder.
Julie røg heroin for første gang til en fest i starten af hendes 20’ere. Livet med et misbrug har været hårdt for hendes tænder. Nu får hun ordnet dem af frivillige hænder, så hun kan få smilet tilbage.
Tandrødderne behandler ulighed
Tandrødderne er en frivillig socialmedicinsk tandklinik i Ballerup. Her kan socialt udsatte borgere komme og få ordnet tænderne. I øjeblikket er det mennesker, som er i gang med rusmiddelbehandling, der får en tid i stolen. Tandlægerne og klinikassistenterne er frivillige. Nogle er pensionerede og andre er nyuddannede.
I spidsen for klinikken står Gitte Nobel, som er koordinator og ansat ved misbrugscentret Brydehuset i Ballerup. Det er i samarbejdet med Brydehuset, at borgere henvises til Tandrødderne. Tandlægerne og klinikassistenterne er alle frivillige, og kommunen står for lokalerne. Resten af udgifterne til klinikken finansieres gennem funding.
Gitte Nobel peger på, at der en stor ulighed inden for tandsundhed.
“Vi har skadestuer - der kan alle komme, hvis de har brækket noget. Vi har også tandlægevagter, men kun hvis du har penge.”
At tandbehandling er egenbetalt går ud over socialt udsattes tandsundhed. 56 procent af stofmisbrugere har mindre end 20 tænder tilbage i munden. Det viser en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2017. Det er en markant forskel i forhold til resten af den danske befolkning, hvor undersøgelsen viser, at kun fem procent har under 20 tænder tilbage.
Det er ikke tilfældigt, at undersøgelsen netop bruger 20 tænder som pejlemærke for socialt udsattes tandsundhed. Mennesker med 20 tænder eller derover anses for at have et velfungerende tandsæt. At have et velfungerende tandsæt har betydning for livskvaliteten, og manglen på samme kan gå ud over det sociale liv og det psykiske og fysiske helbred.
Det startede til en fest
Det er en helt almindelig fredag aften i starten af Julies 20’ere. Alle festens deltagere sidder rundt om et bord, da der bliver smidt en pose på bordet. Indholdet er brunt pulver. Det er rygeheroin. Alle om bordet kaster sig over det, men Julie er i tvivl. Hun har ikke tidligere prøvet at tage stoffer. Men hvis alle festens deltagere gør det, så er det vel ikke så farligt?
Resten af aftenen sidder Julie om bordet med de andre og ryger heroinen, og da festen slutter, køber Julie et gram med hjem. Hun vil opleve rusen igen. Hun prøver det igen. Og igen. Hun indser, at heroinens virkning er for god, for voldsom. Hun ønsker at stoppe, men abstinenserne indtræder hurtigt. Der er kun én måde at få dem væk på. Ved at ryge noget mere.
I dag er Julie 29 år. Det er en del år siden, at festen fandt sted, hvor Julies misbrug startede. Selvom hun i dag er i misbrugsbehandling, så har hun stadig brug for sin medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er det, hun får hos Valmuen. I den forbindelse har hun fået tilbud om at få ordnet sine tænder hos Tandrødderne. Hendes tænder er nemlig blevet forsømt, mens misbruget stod på.
“Problemet er, at når man har en periode, hvor man ikke passer sine tænder, så behøver det ikke være mere end et par år, før det går det galt. Og det går rigtig hurtigt. Til sidst er det hele munden, der skal renoveres,” fortæller Julie.
Folk ser skævt til skæve tænder
Smilet er det, man møder andre mennesker med, og derfor kan det have stor betydning, at tænderne er sunde og raske.
Ann Dorte Ahrenskjær er centerleder på misbrugscentret Brydehuset, der visiterer borgere til Tandrødderne. Hun fortæller, at der er en stor social stigma forbundet med at have dårlige tænder.
“Når man møder mennesker med dårlige tænder, så identificerer man dem som dårlige mennesker, og det ved borgerne godt selv,” siger hun.
Det er en følelse, som Julie kan relatere til. Hun beskriver sig selv som en storsmilende person, der er ‘glad i låget’. Men det tynger på hendes selvværd og lyst til at smile, når hun går rundt med grimme tænder. Hun er bevidst om, at folk måske studser over hendes tænders udseende.
“Hvis jeg sidder i bussen eller i toget, så føler jeg, at folk sidder og kigger på mig. Det behøver ikke nødvendigvis at være mig, de kigger på. Men jeg føler, at jeg bliver nedstirret,” siger hun.
Når misbrugerne, der er i behandling, får mulighed for sideløbende at få ordnet tænderne, kan det medvirke til en god rusmiddelbehandling. I rusmiddelbehandlingen hjælpes misbrugerne med alle de ting, som de oplever som et problem; herunder tænderne.
“Der er rigtig mange super gode historier, hvor de patienter, der har været hos Tandrødderne, fortæller, at de meget bedre kan se sig selv i et almindeligt liv, fordi de har fået ordnet deres tænder,” siger Ann Dorte Ahrenskjær, leder af Brydehuset.
Andreas har været clean i fem uger og er udlært tømrersvend. Han skal have revet et par tænder ud hos Tandrødderne. “Jeg fik engang en stiksav gennem hånden, så det her var ingenting,” siger han.
I med protesen
Tilbage hos Tandrødderne står Gitte Nobel og får styr på dagens sidste gøremål, da hendes telefon ringer. I røret er Kim. Kim går ligesom Julie i behandling hos Valmuen. Dagen før var han hos Tandrødderne for at få taget sin protese ud, så der kunne blive sat en ny tand på. I dag skal han forbi klinikken for at få sat protesen i igen.
“Det er fint Kim, men ikke for sent vel,” siger Gitte gennem telefonen.
Kim er forsinket. Han har sovet over sig og nåede først frem til Valmuen, da der var kommet kø til medicinudleveringen. Forsinkelser og pludselige aflysninger er en del af hverdagen for Tandrødderne. Når ens målgruppe er misbrugere, er der sommetider andre hensyn, der må tages først. For eksempel at få udleveret sin medicin.
En halv time forsinket kommer Kim ind ad døren. Efter en hurtig tilpasning sidder protesen i hans mund igen. Han smiler stort. Det har han ikke gjort siden dagen før, da protesen blev taget ud. Uden den er det tydeligt, at han mangler et par tænder, og det bryder Kim sig ikke om, at man kan se. Med protesen på plads vinker han farvel til de frivillige.
Det her er deres sted
Når borgerne kommer første gang hos Tandrødderne, er de ofte nervøse for at lægge sig i tandlægestolen og starte de omfattende projekter. Men hos Tandrødderne er der afsat lang tid til hver enkelt patient.
I venterummet møder borgerne andre, der minder om dem selv. Derfor har et sted som Tandrødderne stor betydning.
“De føler sig anderledes, når sætter sig ind i et normalt venteværelse med hr. og fru Jensen. Det her er deres sted,” siger Gitte Nobel.
Tandrødderne er ikke det eneste sted, hvor misbrugere og andre socialt udsatte kan modtage gratis tandbehandling. Rundt omkring i landet findes der både frivillige tandklinikker, men også statsfinansierede klinikker til de allermest udsatte.
På finansloven 2020 afsatte regeringen et millionbeløb til socialt udsattes tandsundhed. Formålet var at hjælpe med finansieringen af socialtandplejen i kommunerne. Her hjælpes de mest socialt udsatte borgere, og medarbejderne er lønnede.
Leder for Brydehuset Ann Dorte Ahrenskjær er glad for, at der er kommet større fokus på den sociale tandpleje og for ideen om en socialtandpleje i hver kommune. Men hun mener, at pengene er for få. Hvor mange penge kommunerne får afhænger af flere faktorer. Ballerup Kommune får lidt over 400.000 kroner.
“Det kan vi jo ikke engang ansætte en tandlæge for. Så jeg har ingen forventninger til, at det kommer til at betyde noget for os,” siger Ann Dorte Ahrenskjær.
Hos Rådet for Socialt Udsatte er de også glade for de frivillige klinikker som supplement til den kommunale socialtandpleje.
Laura Kofod er politisk konsulent hos Rådet for Socialt Udsatte. Her mener de, at tilbuddet om kommunal socialtandpleje omfatter for få.
“Den kommunale socialtandpleje er fin til de allermest udsatte, men der er flere, der har brug for tandpleje, end dem, der er vurderet som målgruppe. Det gælder blandt andet kontanthjælpsmodtagere som helhed,” siger hun.
Kim skal bores, og den klarer han uden bedøvelse. “Jeg tror, jeg fik nok bedøvelse i morges,” siger han.
Ifølge Gitte Nobel vil tandbehandlingerne hos Tandrødderne hjælpe Andreas endnu hurtigere tilbage til samfundet.
Derfor betyder tænderne så meget
Andreas, 25 år
“Jeg havde slet ikke smerter, så det var rent udseendemæssigt og psykisk for mig. Førhen kunne jeg ikke gå og smile uden at føle mig skamfuld over mine tænder, fordi der var huller hele vejen, og jeg manglede en tand, ik’? Nu kan jeg gå og smile, som jeg vil og ikke være skamfuld over mine tænder. Det er sgu lækkert!”
Julie, 29 år
“Når man ikke kan tygge ordentligt, så bruger man den ene side af munden konstant, og det er ikke optimalt. Så går det udover de tænder i stedet. Man har heller ikke lyst til at snakke forfærdeligt meget med folk, fordi man føler, at man får en ubehagelig opmærksomhed.”
Kim, 50 år
“Det har meget at sige, at man har nogle tænder, man kan tygge med. Men det er også, når jeg møder mennesker. Det første, folk lægger mærke til, er jo ens tænder. Så man vil sgu godt se lidt ordentlig ud.”
Historier fra tandlægestolen
Tilbage i tandlægestolen hos Julie står munden ikke meget stille, selvom den er fuld af instrumenter. Hun er i gang med at fortælle en historie om sidst, hun havde været inde ved Tandrødderne. På vejen hjem i S-toget havde hun taget en tår cola, men bedøvelsen gjorde, at hun ikke kunne holde det i munden. I stedet savlede hun cola ud over sig selv. Julie griner, så fødderne spjætter.
“Ah hva’ drak du?” spørger den ene tandlæge med et glimt i øjet.
Tandlægen trækker instrumenterne ud af Julies mund og kører stolen lidt tilbage, så han kan se hende i øjnene.
“Det skal du altså skære ned på. Det er jo blandt andet derfor, du ligger her.”